Nem Chicken Tikka Masala med kylling

Chicken Tikka Masala er en indisk ret der bare smager virkelig godt og er max krydret og cremet. I min opskrift marineres kyllingen i græsk yoghurt, garam masala, ingefær og krydderier, inden den kommer i den cremede tikka masala-sauce.

Jeg serverer min Chicken Tikka Masala med ris, naanbrød, frisk koriander og lidt creme fraiche. Det er virkelig hyggelig mad med masser af smag, men stadig nemt at gå til.

Vild med indisk inspirerede opskrifter? Så hop ind og se alle mine indiske opskrifter.

Chicken tikka masala
Chicken tikka masala
Chicken tikka masala

Tikka Masala

Vær den første til at bedømme!
Prøv min nemme opskrift på chicken tikka masala – en cremet og krydret indisk klassiker med mør kylling i tikka masala sovs serveret med ris.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
hviletid kylling 1 time
Samlet tid 1 time 45 minutter

Det skal du bruge

Marinade til kylling

  • 3 dl græsk yoghurt (gerne 10%)
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk frisk ingefær
  • 3 tsk garam masala
  • ½ tsk stødt gurkemeje
  • 1 tsk chiliflager (kan undlades)
  • 450 g kylling
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Tikka Masala-sauce

  • 15 g smør
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk frisk ingefær
  • 1 tsk gurkemeje
  • 100 g tomatpuré
  • 40 g mandler
  • 2-3 dl grøntsagbouillon
  • ½ dl fløde
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Til servering

  • 3 dl ris
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 naanbrød
  • 1 dl creme fraiche
  • 50 g mandler

Sådan gør du

Marinade til kylling

  • Pres hvidløget og riv ingefæren fint. Skær kylling i mundrette strimler.
  • Kom græsk yoghurt, hvidløg, ingefær, garam masala, gurkemeje, chiliflager, salt, friskkværnet peber og kylling i en skål.
  • Rør det hele godt sammen, og stil derefter skålen tildækket i køleskabet i mindst 1 time, gerne længere.
  • Forvarm ovnen til 200° varmluft, og kom kyllingen og marinaden i et ildfast fad på ca. 20 × 30 cm. Bag i ovnen i ca. 20 min.. Forbered ris og sauce imens.

Tikka Masala-sauce

  • Kog risene efter anvisningen på pakken.
  • Hak løg og hvidløg fint og riv ingefæren. Hak mandlerne groft.
  • Varm smørret på en dyb pande ved mellemhøj varme. Steg løgene i ca. 5 min., til de er klare og bløde.
  • Tilsæt hvidløg, ingefær, gurkemeje, mandler, tomatpuré og bouillon. Lad saucen simre ved lav varme i ca. 10 min..
  • Tag kyllingen ud af ovnen og hæld kylling og marinade ned i panden.
  • Rør rundt og tilføj fløde og evt. mere bouillonvand hvis du ønsker en tyndere konsistens.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Server med ris, hakkede mandler, koriander og creme fraiche og naanbrød.

Emmas tips til opskriften

  • Lad gerne kyllingen marinere længere: En time er minimum, men har jeg tid, lader jeg den gerne stå længere i køleskabet.
  • Hold øje med konsistensen: Start med den mindste mængde bouillon og tilsæt mere, hvis saucen bliver for tyk.
  • Rester: Chicken Tikka Masala kan opbevares tildækket i køleskabet i 2-3 dage og varmes grundigt igennem.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.wiki, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Ingredienser i Chicken Tikka Masala

Kylling: Jeg bruger kyllingebryst, som skæres i mundrette stykker og marineres, inden det tilberedes. Marinaden giver både smag og er med til at holde kyllingen saftig.
Græsk yoghurt: Yoghurten er basen i marinaden og binder krydderierne godt omkring kyllingen. Jeg bruger gerne græsk yoghurt 10 %.
Garam masala: Det er et af de vigtigste krydderier i min Chicken Tikka Masala og giver den varme, krydrede smag sammen med ingefær, hvidløg og gurkemeje.
Tomatpuré og fløde: Tomatpuréen giver saucen en koncentreret tomatsmag, mens fløden gør den rund og cremet.

Chicken Tikka Masala med ris og naan

Jeg serverer min Chicken Tikka Masala med basmatiris og lunt naanbrød, som er perfekt til den cremede sauce. På toppen kommer jeg gerne frisk koriander og hakkede mandler, og jeg sætter ofte lidt creme fraiche på bordet ved siden af. Hvis du vil, kan du også lave en myntedressing, som virkelig ogås passer godt til denne chicken masala opskrift.

Myntedressing med hvidløg
Myntedressing med hvidløg og citron er en nem og smagfuld dressing som kan bruges til både kødretter, salater, pitabrød, sandwich og meget mere.
Gå til opskrift
Myntedressing med hvidløg

Videoopskrift tikka masala

Andre opskrifter du måske kan lide

Vil du prøve en kødfri Tikka Masala, har jeg også en vegetarisk version med kikærter i en cremet og krydret sauce.

Vegetarisk tikka masala med kikærter
Opskrift på Vegetarisk Tikka Masala med kikærter i stedet for kylling. Nem, sund og lækker aftensmad som du hurtigt og nemt kan lave!
Gå til opskrift
Vegetarisk Tikka Masala

Er du vild med cremede retter med varme krydderier, så prøv også min Butter Chicken med mør kylling og en fyldig sauce.

Butter Chicken
Hjemmelavet butter chicken masala med masser af smag og en blød, cremet konsistens. Server retten med ris til en nem og hyggelig middag.
Gå til opskrift
Butter Chicken

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor længe skal kyllingen marinere til Chicken Tikka Masala?

Jeg lader kyllingen marinere i mindst 1 time i køleskabet. Det giver krydderierne god tid til at trække ind i kyllingen og giver masser af smag.

Er Chicken Tikka Masala stærk?

Min Chicken Tikka Masala er krydret uden at være meget stærk. Chiliflagerne giver lidt varme til retten.

Hvad serverer man til Chicken Tikka Masala?

Jeg serverer Chicken Tikka Masala med basmatiris og naanbrød. Jeg topper gerne med frisk koriander og hakkede mandler og serverer lidt creme fraiche ved siden af.

Kan Chicken Tikka Masala laves i forvejen?

Ja, retten kan sagtens laves i forvejen og opbevares i køleskabet. Varm den forsigtigt igennem inden servering.

Kan Chicken Tikka Masala fryses?

Ja, Chicken Tikka Masala egner sig godt til at fryse. Jeg fryser selve retten uden ris og varmer den langsomt op igen. Tilsæt eventuelt lidt bouillon eller fløde under opvarmningen, hvis saucen er blevet for tyk.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 601

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering