Nem svampetærte med champignon og bacon

Denne svampetærte er en nem madtærte med champignon, sprød bacon, spinat og en cremet æggemasse med hytteost, fløde og gouda. Kombinationen af svampe og bacon giver masser af smag og gør tærten god som både aftensmad og frokost.

Jeg laver den med en hjemmelavet sprød tærtebund, og resterne er også rigtig gode i madpakken dagen efter.

svampetærte
svampetærte
svampetærte

Svampetærte

Vær den første til at bedømme!
Prøv denne opskrift på en nem og lækker svampetærte med bacon, brune svampe og en cremet æggemasse. En god hverdagsret.
Antal: 1 tærte

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time

Det skal du bruge

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

Tærtefyld og topping

  • 1 skalotteløg
  • 1 hvidløg
  • 150 g bacon (i tern)
  • 250 g brune champignon
  • 150 g frisk spinat

Æggemasse

  • 5 æg
  • 1½ dl hytteost
  • 1 dl piskefløde
  • ½ tsk muskatnød (friskrevet eller stødt)
  • 100 g goudaost
  • 1 håndfuld frisk timian (eller 1 tsk. stødt)
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber

Sådan gør du

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

  • Tænd ovnen på 175° varmluft.
  • Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
  • Skær det kolde smør i tern, og smuldr det i melblandingen. Saml dejen med koldt vand, og brug hænderne til at forme den til en kugle. Lad være med at ælte den for meget!
  • Lad dejen stå i køleskabet i ca. 15 min.
  • Smør din tærteform med lidt olie eller smør.
  • Rul dejen ud til en cirkel mellem to stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af, og læg tærteformen med bunden opad på dejen. Skær rundt om formen med en kniv, ca. 2 cm uden for kanten, så der er dej nok til tærteformens sider. Hold en hånd på midten af formen, og vend forsigtigt form og dej rundt. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op langs kanterne.
  • OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
  • Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår, at dejen hæver ved bagning. Forbag nu dejen i ovnen i ca. 10 min.
  • Din tærtedej er nu klar til at blive fyldt!

Tærtefyld

  • Steg bacon på panden ved mellemhøj varme, til det er sprødt. Læg det til side på et stykke køkkenrulle.
  • Hak skalotteløg og hvidløg fint, og steg dem i det resterende fedt fra baconen ved middel varme, til løgene er bløde.
  • Hak champignonerne fint, og steg dem med ved middel varme i ca. 2 min. Tilføj spinaten, og lad den falde sammen.

Æggemasse

  • Pisk æg, fløde, hytteost og 70 g af den revede gouda ost sammen i en skål (gem resten til at drysse ovenpå).
  • Krydder med salt, friskkværnet peber, frisk timian og revet muskatnød.
  • Fordel din bacon/svampe blanding i bunden af tærten.
  • Overhæld med din æggemasse og drys med resten af osten.
  • Bag i ovnen i ca. 40 min., eller til tærten er fast og osten gylden og sprød.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan opbevare en klump tærtedej i køleskabet i 2-3 dage. Pak dejen ind i film. Tag dejen ud ca. 20 minutter før du vil rulle den. 
  • Dejen kan sagtens fryses ned. 
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.wiki, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Tips til en god svampetærte

  • Steg champignonerne ved forholdsvis høj varme, så de får farve og afgiver noget af deres væske. Det er især vigtigt i en tærte, så fyldet ikke bliver for vådt.
  • Jeg forbager også tærtebunden i cirka 10 minutter, inden fyldet kommer i. Det hjælper med at holde bunden sprød.
  • Lad gerne tærten stå nogle minutter efter bagning, inden du skærer den ud. Så får æggemassen lov til at sætte sig.
svampetærte
svampetærte

Svampetærte med champignon og bacon

Jeg bruger brune champignoner i min svampetærte og steger dem sammen med skalotteløg, hvidløg og spinat. Champignonerne får en mere intens smag, når de steges godt af på panden. Baconen steger jeg først, så den bliver sprød, og bruger derefter panden til resten af fyldet. Kombinationen af champignon og bacon giver tærten masser af smag.

Cremet æggemasse med hytteost

Æggemassen laver jeg med æg, hytteost, fløde og revet gouda. Hytteost og fløde gør fyldet cremet, mens gouda giver både smag og en gylden overflade. Jeg krydrer med frisk timian og lidt muskatnød, som passer rigtig godt til svampene.

Hjemmelavet tærtebund

Jeg laver tærtebunden med hvedemel, grahamsmel og sesam. Brug koldt smør og koldt vand, og arbejd ikke mere med dejen end nødvendigt.

Forbag bunden i cirka 10 minutter, inden svampefyld og æggemasse kommer i. Det giver en bedre og mere sprød tærtebund.

Hvis du gerne vil bruge den samme bund til andre madtærter, har jeg også en separat opskrift på min hjemmelavede tærtedej.

Tærtedej
Prøv denne opskrift på en nem hjemmelavet tærtedej som hurtigt kan bikses sammen. Elsker du madtærter, så prøv denne opskrift på tærte dej med fuldkorn.
Gå til opskrift
Tærtebund

Hvad serverer man til svampetærte?

Svampetærten kan sagtens serveres alene som aftensmad, men jeg synes, en frisk og sprød salat passer rigtig godt til den cremede tærte.

Min hvidkålssalat med æble er frisk og sprød og giver en god kontrast til svampe og bacon.

Hvidkålssalat med æble
En nem, lækker og billig hvidkålssalat med æble og en cremet dressing af cremefraiche, sennep og citron. Prøv min bedste opskrift på salat med hvidkål her.
Gå til opskrift
hvidkålssalat

Tærten er også god på et buffet- eller brunchbord, hvor den kan skæres i mindre stykker.

Andre nemme madtærter

Er du glad for svampetærte, har jeg også flere andre nemme madtærter, der fungerer godt til både aftensmad og frokost.

Min broccolitærte med skinke og hytteost er en klassisk madtærte med en sprød hjemmelavet bund og cremet fyld.

Broccolitærte
Denne opskrift på en nem og sund broccolitærte med skinke er en skøn klassiker som kan serveres for hele familien. Broccoli tærten laves med en sprød bund.
Gå til opskrift
broccolitærte

Du kan også prøve min klassiske Quiche Lorraine med bacon og en cremet æggemasse.

Quiche Lorraine
Quiche Lorraine er en klassisk fransk tærte med få ingredienser som du hurtigt og nemt kan servere til aftensmad, frokost eller brunch. Se opskriften her.
Gå til opskrift
Quiche lorraine

Tip! Du kan også finde flere af mine opskrifter på madtærter, hvis du mangler inspiration til en nem tærte til aftensmad.

FAQ om svampetærte

Kan man fryse svampetærte?

Ja. Lad svampetærten køle helt af, inden du pakker den godt ind og fryser den. Lad den tø op i køleskabet og varm den derefter i ovnen.

Hvordan undgår jeg en våd svampetærte?

Steg champignonerne godt af ved høj varme, så noget af væsken fordamper, inden de kommer i tærten. Forbag samtidig tærtebunden, inden fyldet kommer i.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 601

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering