Den bedste opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse er min absolutte favorit blandt de klassiske julesmåkager, og jeg bager dem hvert år til jul. Denne opskrift har jeg fået af min svigermor, og den giver sprøde vaniljekranse med en dejlig krumme og masser af smag fra mandler og vanilje.

Jeg laver dem store og flotte med stjernetyl og bruger en lille skabelon på bagepapiret, så kransene bliver nogenlunde lige store.

Vaniljekranse
Vaniljekranse
Vaniljekranse

Vaniljekranse

5 fra 4 bedømmelser
Sprøde vaniljekranse med mandler og ægte vanilje. Min klassiske opskrift på store, flotte vaniljekranse med en dejlig krumme.
Antal: 85 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 45 minutter

Det skal du bruge

  • 150 g mandler
  • 2 vaniljestænger
  • 300 g sukker
  • 500 g hvedemel
  • 400 g smør (blødt)
  • 2 æg

Sådan gør du

  • Flæk vaniljestængerne på langs og skrab vaniljekornene ud. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret, så kornene skilles ad og det bliver til vaniljesukker. Sæt vaniljesukkeret til side og gem de tomme vaniljestænger til senere.
  • Forvarm ovnen til 160° varmluft.
  • Kom mandlerne på en bradepande beklædt med bagepapir, og bag dem ved 160 grader varmluft i ca. 10-12 min.. Mandlerne skal ikke smuttes.
  • Kom derefter mandlerne og de tomme vaniljestænger i en minihakker og blend til fint mandelmel.
  • Kom vaniljesukker, hvedemel, mandelmel, sukker, blødt smør og æg i en skål, og ælt det sammen til en ensartet dej. Pas på, at du ikke rører for meget – dejen skal kun lige samles, ellers risikerer du, at den flyder ud. Bruger du røremaskine, så brug K-spaden.
  • TIP! Du kan variere konsistensen på dejen ved at tilsætte mere æg (blødere konsistens) eller mere mel (hårdere konsistens). Dejen skal sprøjtes ud gennem en kraftig sprøjtepose.
  • Kom dejen i en tyk stofsprøjtepose med et stort stjernetyl. Det dur ikke med en plastikpose, da den vil springe.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Brug et lille glas med en diameter på ca. 5 cm, og tegn omridset af glasset på bagepapiret. Der kan være ca. 20 cirkler pr. bageplade (se billeder i indlægget). Vend papiret om med bagsiden nedad, så stregerne ikke kommer på vaniljekransene, når de bager.
  • Pres dejen ud gennem stjernetyllet i kranse. Sørg for at du bruger indersiden af cirklerne som skabelon – ellers bliver de for store.
  • TIP! Det kræver lidt kræfter at presse dejen ud. Du skal trykke hårdt og spænde posen godt op med dej nede mod tyllet, inden du presser dejen ud. Hvis dejen er for hård, så lad den ligge lidt på køkkenbordet, og prøv igen efter 10-15 min.. Er det ikke nok, så smid den i mikroovnen i 5-10 sekunder. Du kan også tilsætte mere æg til dejen for at blødgøre den.
  • Placer kransene på bagepladen med ca. 3-4 cm mellemrum, så de ikke vokser sammen.
  • Skru ovnen op til 180° varmluft. Bag vaniljekransene i ca. 8-10 min., eller til de har fine gyldne kanter. Hold øje med dine kager, da alle ovne er forskellige!
  • Lad vaniljekransene køle af på en rist og opbevar dem i en tætlukket beholder.

Emmas tips til opskriften

  • Smørret skal være blødt og stuetempereret så tag det ud i god tid! Det skal ikke smeltes.
  • Jeg bruger saltet smør. Bruger du blandingsprodukter kan det godt være, at dejen opfører sig anderledes.
  • Sørg for ikke at røre dejen for meget – den skal lige samles! Ellers flyder den ud. 
  • Er det for svært at trykke dejen ud gennem sprøjteposen med stjernetyl (det kræver lidt kræfter), så lad dejen stå på køkkenbordet i 10-15 minutter, så den bliver lidt blødere.  
  • Opbevar småkagerne i en tætlukket beholder. 
  • Du kan opbevare dejen i køleskabet i ca. 3 dage eller du kan fryse den ned. 
  • Du kan sagtens fryse dine færdigbagte småkager ned og tage en portion op, når du lige får en sød tand. 
Kunne du lide opskriften?
5 fra 4 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.wiki, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Vaniljekranse med mandler og vanilje

Jeg bruger mandler, som jeg rister og blender fint til mandelmel. Mandlerne skal ikke smuttes først. Jeg blender også de tomme vaniljestænger med mandlerne, efter vaniljekornene er skrabet ud.

Jeg bruger to hele vaniljestænger i dejen. Det giver vaniljekransene en tydelig smag af vanilje, som passer virkelig godt sammen med mandlerne og smørret.

Tegn en skabelon til din vaniljekrans

Jeg tegner altid skabeloner til mine vaniljekranse, da det gør det meget nemmere at gøre dem store, runde og ikke mindst ens. Jeg bruger et lille glas på ca. 5 cm, som jeg tegner omridset af på en bageplade beklædt med bagepapir. Der kan ca. være 20 cirkler pr. bageplade. Husk at vende papiret om, så der ikke kommer streger på kagerne. Når jeg trykker dejen ud, bruger jeg indersiden af cirklerne som skabelon, ellers bliver de for store.

Vaniljekranse med sprøjtepose

Når jeg laver vaniljekranse, bruger jeg en kraftig sprøjtepose med et stort stjernetyl. Jeg synes, at småkagerne bliver flottest, hvis du selv sprøjter dem ud, men du kan også bruge en gammeldags kødhakker med stjerneindsats til at trykke dejen ud. Hvis du sprøjter dem ud som jeg, så sørg for at bruge stuetempereret smør, så dejen bliver blød. Husk ikke at komme for meget dej i sprøjteposen, da det så bliver endnu sværere at sprøjte dejen ud.

Ligemeget hvad, så kræver det lidt kræfter at presse dejen ud. Du skal trykke hårdt, og spænde posen godt op med dej nede ved tyllet, inden du presser dejen ud. Hvis dejen er for hård, så lad den ligge lidt på køkkenbordet og prøv igen efter 10-15 minutter. Er det ikke nok, så smid den i mikroovnen i 5-10 sekunder. Du kan også tilsætte mere æg til dejen for at blødgøre den. Omvendt, hvis dejen er for blød, så tilsæt mere mel.

Vaniljekranse
Vaniljekranse

Flere klassiske julesmåkager

Er du i gang med julebagningen, kan du også prøve mine finskbrød. De klassiske småkager toppes med mandler og sukker og er skønne at have i kagedåsen til jul.

Finskbrød
Her får du en simpel opskrift på juleklassikeren ‘finskbrød’ med perlesukker og grofthakkede mandler. En sprød julesmåkage som de fleste kan lide.
Gå til opskrift

Mine brunkager er en anden juleklassiker med masser af krydderier og sprødhed, som jeg bager igen og igen i december.

Brunkager
Sprøde hjemmelavede brunkager med mandler, appelsinskal og julens varme krydderier. En klassisk julesmåkage med masser af smag.
Gå til opskrift
Brunkager

Du kan også prøve mine pebernødder, som er perfekte til kagedåsen og hører julen til.

De bedste pebernødder
Prøv denne opskrift på de bedste pebernødder – en rigtig juleklassiker som hele familien kan lide. De er perfekt krydrede og dejligt sprøde. Se opskriften her!
Gå til opskrift
Nemme pebernødder

Er du på udkig efter flere julesmåkager så hop ind og se alle mine julesmåkager her!

Ofte stillede spørgsmål om vaniljekranse

Hvorfor flyder mine vaniljekranse ud?

Dejen skal kun lige samles og må ikke røres for meget. Hvis dejen røres for længe, kan vaniljekransene lettere flyde ud under bagningen.

Hvordan får jeg vaniljekransene lige store?

Jeg tegner cirkler på bagepapiret efter et lille glas på ca. 5 cm i diameter. Vend bagepapiret om, og brug indersiden af cirklerne som skabelon, når du sprøjter vaniljekransene ud.

Hvilken tyl bruger man til vaniljekranse?

Jeg bruger et stort stjernetyl og en kraftig stofsprøjtepose. Dejen er forholdsvis fast, så det kræver en robust sprøjtepose at presse den ud.

Hvor længe kan vaniljekransedej holde sig?

Vaniljekransedejen kan opbevares i køleskabet i ca. 3 dage. Dejen kan også fryses ned.

Hvordan opbevarer man vaniljekranse?

Lad vaniljekransene køle helt af efter bagning, og opbevar dem derefter i en tætlukket beholder.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 601

12 kommentarer

  1. Skal det være smuttede mandel eller mandler med skræl til opskriften på vaniljekranse?😃

    • Hej Dorthe!

      Jeg bruger helt almindelig mandler, de skal altså ikke smuttes 😉

      Håber dine vaniljekranse bliver gode!

      Rigtig god dag,
      – Emma

  2. Hvor meget vaniljesukker skal man bruge hvis ikke man bruger vaniljestang?

        • Hej Lone! Det er ikke noget jeg har prøvet selv, men har du da sådan noget ekstra udstyr til din maskine som kan køre dejen ud på den måde?

5 from 4 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering