Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, mens du rører, så saucen bliver jævn og uden klumper.
Rester kan opbevares i en tætsluttende beholder i køleskabet i 2-3 dage.
Tilberedning
Kog risene efter anvisningen på pakken, så de er klar til servering.
3 dl ris
Skær kyllingen ud i mundrette stykker.
450 g kylling
Bring hønsebouillonen i kog. Tilsæt kyllingen, og kog den i ca. 5 min., afhængigt af størrelsen på kyllingestykkerne.
4-6 dl hønsebouillon
Tag kyllingen op af bouillonen, og stil den til side. Gem bouillonen til saucen.
Hak løg og hvidløg fint. Skær gulerod og æble ud i små tern.
2 løg, 2 fed hvidløg, 1 æble
Varm smørret i en gryde ved mellem varme. Steg løgene i ca. 5 min., til de er klare og bløde.
20 g smør
Tilsæt æble, gulerod, hvidløg, karry, spidskommen, gurkemeje og koriander. Lad det svitse ved mellem varme i ca. 2 min..
200 g gulerod, 2 tsk stødt karry, 2 tsk stødt spidskommen, 1 tsk stødt gurkemeje, ½ tsk stødt koriander
Tilsæt melet, og rør det godt sammen. Lad det varme igennem i ca. 1 min..
2 spsk hvedemel
Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, mens du rører, så du undgår klumper. Tilsæt mælken, og lad retten småkoge ved lav varme i ca. 15 min.. Rør undervejs.
1½ dl mælk
Tilsæt mere bouillon, hvis du ønsker en tyndere konsistens. Smag saucen til med salt og peber.
½ tsk salt, friskkværnet peber
Tilsæt kyllingen til retten, og lad den varme igennem ved lav varme.
Server med ris, forårsløg, æbletern og frisk persille.