Tilsæt karry, spidskommen, koriander, kardemomme og chili. Svits krydderierne ved mellem varme i 1 min., mens du rører rundt.
3 tsk stødt karry, 2 tsk stødt spidskommen, 2 tsk stødt koriander, ½ tsk stødt kardemomme, ½ tsk stødt chili
Tilsæt hakkede tomater, kokosmælk og grøntsagsbouillon. Lav grøntsagsbouillonen med en hel bouillonterning, da det giver ekstra god smag.
800 g hakkede tomater, 400 ml kokosmælk, 1 dl grøntsagsbouillon
Skyl linserne gennem en si og hæld dem i gryden. Rør rundt.
250 g røde linser
Lad retten simre under låg ved lav varme i ca. 35-40 min., og rør jævnligt, så den ikke brænder på. Tilsæt eventuelt lidt ekstra vand undervejs, hvis konsistensen bliver for fast.
Smag retten til med salt og peber.
¼ tsk salt, friskkværnet peber
Raita
Pres hvidløg og hak mynte fint.
1 fed hvidløg, 1 håndfuld frisk mynte
Riv agurken groft, og kom den i en si. Drys med lidt salt, og lad den stå i 10 min., så væden trækkes ud. Pres derefter væden fra agurken.
1 agurk, ½ tsk salt
Rør den drænede agurk, græsk yoghurt, mynte, spidskommen og hvidløg sammen. Smag til med salt og peber.
3 dl græsk yoghurt , ½ tsk spidskommen, friskkværnet peber
Server din dhal med raita, frisk koriander på toppen og naanbrød ved siden af.